Raise for Kids hjælper udsatte børnefamilier med at genskabe et velfungerende familieliv med overskud, stabilitet og trygge rammer.
Vi hjælper børnefamilier
på benene igen
Raise for Kids er en forening med base i Aalborg, der giver en håndsrækning til børnefamilier, der har brug for det.
Vi hjælper her og nu – men det vigtigste er, at vores familier får den hjælp, der gør, at de står tilbage mere ressourcestærke og selvkørende, så de igen kan træde ind i samfundet med arbejde, oprejst pande og mod livet.
Familier, der har mistet fodfæstet
I Danmark lever mere end 250.000 mennesker under fattigdomsgrænsen – og ud af dem er over 61.000 børn (kilde: Rådet for Socialt udsatte). Men vi ved, der også er et stort mørketal.
Der kan være mange grunde til, familier har brug for ekstra hjælp – og nogle gange skal der en håndsrækning til for at komme på benene igen.
Alt for mange familier kæmper for at leve et liv med alt det, mange tager for givet. Kæmper for at finde det mentale overskud, det økonomiske overblik, nye vinterstøvler til børnene og en tur i zoo i ny og næ.
Det er dem, vi rækker hånden ud til.
Aktiviteter og arrangementer
Vores tilbud dækker alt fra årlige julefester og aktiviteter for ungerne til nye vinterstøvler. Alt sammen tiltag, der sikrer samvær, gode oplevelser og færre bekymringer hos de familier, der trænger allermest til det.
Vores faste arrangementer er blandt andet udflugter i zoo og julehygge – men vi tilbyder også økonomisk rådgivning, et støttende netværk og et stærkt fællesskab.
Klik på linket herunder og se alle vores tidligere og kommende arrangementer og aktiviteter.
Det startede med én ildsjæl – i dag er vi heldigvis mange
Formanden bag Raise for Kids er ildsjælen Sonja Christensen, der har viet størstedelen af sit liv til velgørenhed. Sammen med sin mand opbyggede Sonja virksomheden Color Print, men der er ingen tvivl om, hvad Sonjas hjertebarn er og altid har været:
At give en håndsrækning til dem, der har mest brug for det.
Nu har Sonja sat alle kræfter ind på Raise for Kids – en forening, der har til formål at hjælpe familier med at blive mere selvkørende og en aktiv del af samfundet.
Søg hjælp
Hvis du tager det første skridt, tager vi det næste sammen
Hos Raise for Kids er der ikke specifikke krav eller regler for, om du kan søge om at komme i betragtning til at få hjælp. For os betyder det ikke noget, om du er alenemor, mor, far og børn eller regnbuefamilie.
Det eneste, der betyder noget, er, at du har mod på at handle. For al forandring kræver handling og vilje til at tage ansvar. Ansvar, vores familier løfter, når de lærer at bruge fortidens fejl til at skabe rammerne for et bedre liv i fremtiden.
Hver familie er forskellig. Derfor vurderer vi hver enkelte ansøgning og finder ud af, hvordan vi hjælper hver familie bedst muligt videre
Det kan være svært at række ud. Men hvis du tager det første skridt, tager vi det næste sammen.
Hjælp os med at gøre en forskel – se, hvordan du kan støtte Raise for Kids
Den største forskel er den, vi skaber sammen – derfor har vi brug for dig.
Vores mål er ikke kun at hjælpe nu og her. Vores mål er at skabe tryghed og stabilitet for de udsatte familier, så de kommer ud på den anden side med et stærkere grundlag for at kunne klare sig selv.
Det kan du være med til at gøre muligt – uanset om du er privatperson, fond eller virksomhed.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Kontakt os her
Er du i tvivl om, hvordan du søger om at komme i betragtning til at modtage hjælp, eller vil du gerne vide mere om, hvordan du kan støtte projektet?
Du kan altid skrive til os – vi sidder klar til at hjælpe.